På vej til Giant Jesus, Vung Tau 
På vej til Giant Jesus, Vung Tau
Lokale turister. Tildækket mod hver eneste solstråle!
På vej til Giant Jesus, Vung Tau
På vej til Giant Jesus, Vung Tau
På vej til Giant Jesus, Vung Tau
På vej til Giant Jesus, Vung Tau
Giant Jesus!
Udsigt fra toppen af Giant Jesus
Udsigt fra toppen af Giant Jesus
Durian
Tilfreds
Ho Chi Minh City
Is Café
<3
Fra nord til syd og syd til nord. Vi sidder nu her nytårs morgen. Spiser havregrød og drikker vores hjemmelavede te (forklaring følger).
Efter 4 måneder af vores rejse, havde vi haft 2 strand dage. Nu er vi kommet til Goa og vi har været på strandjagt. Først Vanguinim Beach i nord, sammen med Dona Paula beach.
Så gik turen syd, ned til Benaulim og Colva beach. Vi boede 1,5 km væk fra Benaulim. Det var et UTROLIGT fredeligt område trods højsæsonen. Det var nu herligt nok at man ikke skulle føle sig mast på stranden. Dog badede vi ikke så meget, da vores guest house ejere sagde følgende ”You should be lucky if you eat the shark before the shark eats you” – Vi fandt heller ikke en eneste restaurant hvor de ikke serverede haj.
Det meste af tiden på stranden tilbragte vi på vores yndlingssted – The Mahal Lounge. Her gennemgik vi deres menukort, for vegatabilske og lokale retter. Siden vi forlad SandalWood har vi ikke spist kød, da vi elsker Indiens vegetariske retter.
Vi brugte også meget tid på at gå hyggelige ture på stranden. Vi gik op til den nærliggende strand (Colva beach). Dette var en noget anden oplevelse.
Stranden er helt den samme, der er ingen synlig ”overgang” fra strand til strand. På afstand lignede det at der var fest, da menneske mængden var enorm. Da vi nærmede os, så vi at det var KUN lokale, med tøj på, som bare stod i vandkanten. De badede ikke rigtig, solede heller ikke. De stod bare. Ikke en hvid var i syne, kun os, som stod med badetøj og følte os lidt nøgne.
Nu til en helt anden sag. Vi har gjort et coop. Vi har købt… En mini elkeddel. Hun er så fantastisk, hun hedder Alberte og har gråt hår. Den varmer med 1100 W og har en volume på 0,5 liter. Alt i alt, hun er fantastisk. Vi kan lave havregrød med hende, vi kan lave te med hende og vi kan lave aftenmad med hende og vi kan koge drikke vand.
Cathrine har også været i shoppehjørnet. Hun har købt intet mindre end 4 flotte indiske halskæder. Det tog en helvedes lang tid for hende at beslutte (gæt hvem der skriver dette indlæg), men nu er hun lykkeligere end nogensinde. Vi var begge glade (Mathias for at det var slut), (Cathrine for sine smykker) – Lige indtil vi finder ud af at pungen er tom for penge. Mathias havde lige løbet 12 km, Cathrine gået i vandkanten hele dagen og vi var meget trætte. Nu skulle vi altså gå 5 km ekstra – for at hente flere penge og få mad (Smykker er bare lort).
Dagen efter tog vi hen til Mahal igen. Spiste som sædvanlig veg. Biriyani, Alo Ghoobi og Naan brød, badet kort og solede lidt. Pludselig skulle Mathias på deres toilet. Han havde haft hårdt mave i et par dage, men nu var det tid. Hele lasten blev tømt og toilettet lignede Vietnam krigen på en dårlig dag. I frustration finder Mathias ud af, at toilettet ikke kan trække ud, vand kablet er knækket. Lidt flov, skynder Mathias sig ud og ligger sig på solbriksen.
Ikke mere end 1 minut går der før den første person går derud, Mathias griner og håber ikke nogen husker han var den sidste. Død i ansigtet forlader manden toilettet, men uden en lyd (måske er han bange for folk tror det er ham). Cathrine overhørte en samtale mellem to kvinder, som senere også havde været derude. Det var ikke pæne ord og i kan tro der blev klaget til personalet.
Senere samme dag kigger vi på solnedgangen. Skønt så det ud, som solen langsomt bevæger sig mod horisonten. Pludselig styrtede en Parasailing ned (vandsports aktivitet, hvor man er bundet fast til en faldskærm, hvor der er en lang snor hen til en speed båd). Det værste var ikke personen som styrtede ned, men at en lille dreng fik skåret hele siden af sin hals op, da snoren ramte ham ved styrtet. Grædende løb drengen op til strandkanten og faldt på knæ. Skrigende i smerte hylede han. Kort efter kom ambulance folk. Drengen som ikke havde været mere end 7-8 år, var alene på ferie med sin søster på 10 og sin mor. De blev alle transporteret væk og gæsterne på Mahal hjalp venligt til. Sørgeligt at bruge sin ferie på den måde. Vi håber drengen klarer sig. Uansvarligt at vandsports aktiviteter ikke har mere sikkerhed!
Dagene ved Benaulim og Colva var nu slut og vi skulle med bus nord på til Utorda beach. Offentlig transport er og bliver en stressende ting, når man har meget beggage med sig. Heldigvis møder vi en fyr som betaler for vores bus billet (vi tilbød ham penge) og viste os hen til vores nye sted. Det eneste han havde at sige, var at vi ikke fortjente at blive snydt, så han ville hellere betale. Sikke nogle fantastiske mennesker man kan møde rundt i verden.
Vores guest house ved Utorda hedder ”Dom Pedro” og der er så hyggeligt. Vi har spist 3 gange her og siddet og set film på storskærm. Mathias passede sig selv da det var noget af en tøsefilm, men som aftenen skred frem var Cathrine den eneste der så den. Hun sad simpelthen og græd helt alene til en meget sørgelig film (stepmom med Julia Roberts).
Samme aften blev vi tilbudt at komme med til et Casino, af de andre gæster. Vi havde godt spottet de ikke var helt ædru, selvom de påstod at de ikke var fulde og var ved deres fulde fem. Vi var smigret over tilbuddet og ærgede os over de var fulde, så vi takkede nej. Det sidste chaufføren sagde var ”Everyone in India is drunk when driving!!” – Godt vi ikke tog med dem J
Morgenen efter spurgte vi hvordan det var gået. Den lokale mand havde tabt 5000 rupees (lidt over 500 kroner) og den anden havde hverken vundet eller tabt.
Nu skal vi bruge dagen på at bade, Cathrine vil finde pude betræk og Mathias vil presse prisen ned på Full body massage. (nuværende pris for 60 min er 70 kroner)
Godt nytår !
